Idag er det mandag, 11 dage til mine forældre kommer, 12 dage til roadtrip og 26 dage til vi ankommer i Kastrup lufthavn. UH vi snakker under en måned nu.. Sidste uge var ganske arbejdsrig, mandag til onsdag alle dage i samme institution, og så kan man begynde at se fordelene, nu havde jeg været der før og kunne ikke huske særlig mange navne, men godt lidt hvem der var hvem, og hvem man skulle holde øje med. Dagene var både hårde og fede, de gik egentlig ret hurtigt, men jeg var smadret om aftenen. Det kunne mærkes i kroppen og i hjernen, og den ene 9timers vagt især, tog lidt hårdt på mig. Man bliver lidt træt når man får en "Du rydder lige op på legepladsen, ik?" Og man bare siger "jojo.. superduper."Men altså jeg aner jo ikke hvor tingene skal hen, hvordan overdækker man sandkassen, hvad skal blive ude og hvad skal ind, nå børnene leger her stadig, skal jeg bare vente med at rydde op så, eller? Må de gerne drikke af det der vand? Og må de gerne bruge den der kop? Og jeg er ved at blive sindssyg af at skulle spørge hele tiden. Heldigvis spørger man jo alligevel kun om alle tingene een gang, men der er alligevel mange ting, og jeg synes også det er lidt irriterende at man ikke får noget at vide, hvis man ikke spørger.
Børnene var søde ellers, de kunne godt huske mig og det foregik meget smertefrit uden de store kontroverser. De var søde, og snakkede med mig og legede med mig, og hørte efter hvad jeg sagde. Igen gjorde jeg overdrevet brug af alle de NZ-fraser, og havde endda en smule svært ved at lægge accenten fra mig da jeg kom hjem. Det er noget med stemte t'er og i'er i stedet for e'er.. Men det gør virkelig en stor forskel hvis man taler samme sprog :) Jeg havde endda et rigtig dejligt lille øjeblik med de - ellers normalt ret vilde - drenge der gav mig en massage med små gummisommerfugle, og vi legede i sandkassen og jeg var en farlig tiger lidt. Ellers er der ikke det store at berette, der var nogle der tissede på legepladsen, der blev plantet solsikkeblomster og en af drengene levede sig så meget ind i vores sandkasse-spaghetti-ret at han faktisk kom til at putte en stor mundfuld sand i munden, men han var ikke sart.. Den ene dag var jeg også et par timer i vuggestuen, og det er jo lidt kedeligt. Den ene fik et kæmpe kick ud af at tage sin sko af og gemme den hele tiden og han var god til det! Det endte med at blive lidt irriterende, men de voksne var lidt federe derinde det var mere alla sidde-ned-og-lege-imens-man-socialiserer-med-pædagogerne. Så det var hyggeligere, men også langsommere.
Onsdag
Ekstremt meget vuggestuearbejde disse dage, igår var jeg et andet sed hvor jeg har været før - med de sødeste pædagoger indtil videre, jeg endte med at føle mig ret hjemme der..og jeg har endda kun været der to gange. Ikke meget nyt at berette.. børnene kunne huske mig, og jeg kunne huske et par af dem, og det gør altså en stor forskel når man kan sige et par navne. Idag var jeg i min "sædvanlige" institution, i vuggestuen igen.. der var lidtd fesen stemning.. jeg må indrømme at crewet ikke er det fedeste der. Der er et par rigtig søde mennesker, men der er også 2-3 gyllespredere, på en særdeles uhjælpsom måde. De er garanteret bare trætte af folk so mig der ikke fatter hat af hvordan man er vuggestuemedhjælper. Alla "Her!" og så får man nogle bøger, "okay.. hva skal jeg så med dem?" Så jeg ligger dem på hylden, og får en "Det er meningen du skal læse for dem" .. Nå okay? Lige nu? De sidder jo og spiser? Ikke noget svar. Okay så går jeg da igang, hun går ellers rundt og snakker med børnene imens. Eller senere til maden hvor nogle af drengene havde byttet drikkeflaske (og det er åbenbart en frygtelig frygtelig ting) Så jeg byttede kopperne tilbage, og den sure matrone snerrede af mig og sagde at de allerede havde de rigtige kopper, og jeg prøvede at protestere, men der stod de rigtige navne på.. Så sagde jeg at de må have haft kopperne byttede om til at starte med, fordi den ene havde haft den gule hele tiden, altså og det er jo ligemeget og ret uinteressant, men hende der var bare sådan hele dagen og jeg kunne ikke lade være med at tænke hvor dejligt det var at jeg virkelig ikke havde brug for pengene og at det var min næstsidste dag på arbejde, for altiiiiiid! Muhahaha..
Men ungerne er jo søde.. selv om der ikke er særlig meget samtale i de helt små, det er mere "jeg-vil-ha" -hænder og nej/ja lyde. De helt små små som ikke kan sidde eller kravle eller noget, som, egentlig kun kan græde og sutte mælk er lidt mere belastende. De har stadigvæk ikke lært at i vuggestuen er der ingen mor og far, og de græd alle sammen imponerende meget hver gang de ikke blev båret. Puh, personligt sad jeg med en på skødet og rokkede en anden i en rokkestol i 30 min til jeg fik krampe, men så er det jo også meget hyggeligt når de falder i søvn på ens arm - og så efterlader en stor pøl af snot når man ligger dem i seng. Ej det skal ikke alt sammet lyde dårligt. Jeg var bare træt af det i går, jeg havde hovedpine og der var mange børn og de græd allesammen, og jeg synes at jeg hele tiden havde de der "Du gør lige rent i køkkenet så ikke?" (alle borde og stole skal vaskes af, tallerkener skal vaskes, gulvet skal fejes og der skal ligges savleklude til vask) og legepladsen skulle lige ordnes.. det kan man jo godt gøre med 3 børn derude. Pyt med at der skal en hjernekirug til at få alle rutjsebanerne og bordene til at passe inde i skuret på størrelse med et engangstoilet, det kan man sagtens mens man skal holde øje med at børnene ikke spiser sand og falder ned fra tingene. Da klokken så endelig blev kvart over 16 og jeg havde fri, var vi pludselig kun to pædagoger til 8 børn (det var den niceste pædagog dog) Så var jeg jo nødt til at sige... "øhh jeg havde faktisk fri nu..?" Nå og så ringede hun over og fik nogle til at komme, så jeg kunne få lov at gå. Puh. Ja.. det var en lidt lang dag. Jeg faldt også i søvn klokken 20:30 igår, uden aftensmad.. jeg var bare for træt, og det har jeg gjort de fleste dage i den her uge.
Vi har ellers rigtig nestet vores caravan. Da Roger og Manuel tog afsted i sidste uge, nuppede vi Tv'et fra Rogers værelse og satte det op herude, vi fandt også en DVDafspiller i stuen, og har rigtig hygget med film og guf i sengen siden da. Det var jo Wallys fødselsdag i lørdags. Jeg skulle jo finde ham en gave. Torsdag i sidste uge holdt drengene en lille farvelfest og de havde lavet Paella (spansk seafood-ret) og vi sad der og drak et par øl og spiste lidt (jeg gjorde mit for at spise udenom de små sprutter og muslingerne..yiiiird) Og besluttede mig for at hvis wally skulle have en gave så skulle det egentlig nok være idag, så jeg gik ud for at finde noget til ham. Jeg ledte efter en speciel butik som skulle ligge på en speciel gade, men jeg må indrømme at de der 2 øl var gået i blodet på mig (vi drikker jo aldrig for tiden) og i rimelig lang tid gik jeg bare i den ene retning.. Jeg vidste godt at jeg var på vej ud på eventyr, men jeg stoppede ikke af den grund, og pludselig var jeg bare vildt langt væk hjemmefra. Snizzle. Nu var jeg i et villakvarter, der var ingen mennesker og jeg vidste godt hvilken vej der var tilbage, men samtidig syntes jeg også at jeg snart skulle finde en gave, det var jo det jeg var kommet for. Inde i et supermarket spurgte jeg om vej og fik en god forklaring af skrankedamen. Det betød jo så også at jeg forlod min letgenkendelig hjemtur og tog nogle sidegader istedet. Det blev noget rod, og jeg spurgte om vej igen på en tankstation. Der mødte jeg en venlig dame som tilbød at jeg kunne køre med hende, hun skulle samme vej. Hun satte mig af ved et stort shoppingcenter, og dér fandt jeg endelig min butik! Puha, fedt. 1½ timer efter jeg forlod Paella-festen. Jeg gik ind, fandt den Mp3 afspiller jeg ville købe. Kiggede lidt rundt, fandt et kort, lagkagelys og balloner og skulle nu finde vej hjem igen. ØH. Jeg havde ikke længere overblik over hvordan jeg kunne komme tilbage til min egen vej, for nu havde vi jo kørt i bil lidt.. bumbum. Damen der gav mig et lift havde venligt forklaret mig den hurtigste vej tilbage til Gloucester st. (hvor vi bor), men der gik ikke længe før det ikke gav mening. Måske glemte jeg hvad hun sagde, eller også tog hun fejl, ihvertfald kunne jeg ikke bruge det til noget. Solen begyndte at gå ned, og nu var det egentlig også ved at blive koldt. Og så faldt jeg over et busstoppested, aHA! Det skulle blive svaret, og dér kom bussen. Nemt nemt nemt. Men han kørte ikke til centrum, så skulle jeg over på den anden side af vejen. Nånå ikke dårligt, jeg kunne overhovedet ikke forstå tiderne på skiltet. De passede slet ikke! Men der var sådan en automatisk "tryk her og du vil vide hvor mange minutter der er til bussen kommer" Fedt, så det gjorde jeg. 20 minutter.. Okay.. Så jeg satte mig til at vente, og morede mig over den nye teknik, 18min, 14 min, 10min.. Det begyndte at blive rigtig koldt. 6 min, 2 min. Yes. Stillede mig klar ved vejen, dér kom bussen, jeg havde pengene i hånden, og så kørte den bare LIGE FORBI mig. Nej nej nej! Skalk mand! Hallo? Nå jeg trykkede på dimsen igen, nu sagde den "Se busskiltet for tider".. ihh men det dumme skilt giver jo slet ikke mening altså! Nå, hva gør jeg så. Der hang et kort på busstoppestedet, med bussens rute på. Så jeg gik i gang med at memorisere vejene. "Howard street, Selwyn street, Grove avenue.. Howard, Selwyn, Grove.. Howard, Selwyn, Grove" Og så gik jeg igang med at vade busruten. Jeg mødte jo en del busstoppesteder undervejs så jeg kunne opdatere min hukommelse, men stadig ingen bus. Solen var nu officielt gået ned, og det var ikke mørkt endnu, men blæsekoldt og jeg syntes ikke rigtig det var sjovt mere. Ved et busstoppested sad der et par unge teenagere, de skulle tilsyneladende ind til byen.. "hmhm tænkte jeg, jeg tror jeg skal med dem." Så jeg satte mig ned og lod som om jeg vidste hvad jeg lavede. De var tydeligvis på en første date eller noget, hun grinede overdrevet meget af alt hvad han sagde, og han spillede sej. Det var ret sjovt at lytte med. Men der blev nævnt et par gader som jeg kendte. Så jeg blev siddende. Så kom bussen, og denne gang blev jeg ikke ignoreret. Resten af turen gik nemt. Nå klokken 20:30 kom jeg endelig tilbage. Brrr det var koldt. Jeg gik igang med at lave kort og lægge musik ind på Mp3'eren, så den var klar. Wally var ude og rydde op på en byggeplads (noget éndagsarbejde, han havde fået gennem et arbejdsbureau) Så det var min chance for at lave noget uden han vidste det.
Næste dag da Roger og Manuel tog afsted, og alle var derude for at vinke farvel, skulle Wally heldigvis lige på toilettet. Yes. Så fik jeg alle til at synge fødselsdagssang på hans Mp3'er, og sige en lille hilsen, så det kunne han også få med.
Fredag aften klokken 0:40 var vi jo vågne, og så var det jo teknisk set hans fødselsdag. :) Så skulle han jo have en lille fødselsdagssang, og jeg gik ind i huset for at puste alle ballonerne op, og putte det ind under min tøj. "Jeg skal tisse" og så kom jeg tilbage med 10 balloner. Wuhu. Nå, nu da det var hans fødsesdag allerede ville han jo også gerne ha sin gave. Så det fik han, og kort og det hele så han var glad. Næste dag tog vi ud for at spille minigolf, bare for at det skulle være noget lidt særligt. Det var okay, vi tog Alba og Richard med fra vores 
hus, og på vej hjem lejede vi film. Om aftenen hjalp Alba mig med at bage lagkage. Jeg havde købt ind, friske jordbær, fløde(skum), lagkagebunde kan man ikke få så jeg havde købt en sponge-cake, og skåret den ud, frosne bær, krymmel og glasur. Så det hele var der. Jeg havde ikke lige prøvet at lave en kage selv før, men det blev ret godt må jeg indrømme. Jeg havde jo købt lys. Sjovt nok er der 24 lys i hver pakke.. Så jeg var jo nødt til at købe 2.. haha så nu har vi 23 lys i skuffen. Men kagen blev fin og som barn af Mtv generation må jeg indrømme at det tog lidt tid at skulle håndpiske flødeskummet.. man er vel vant til en tand mere elektronik nu til dags. Han blev glad og kagen blev god, og jeg tænkte 
lidt på moster Edel som elsker kage og mormor, som underligt nok ikke skulle have et stykke med hjem. Det plejer hun jo?! :)
Børnene var søde ellers, de kunne godt huske mig og det foregik meget smertefrit uden de store kontroverser. De var søde, og snakkede med mig og legede med mig, og hørte efter hvad jeg sagde. Igen gjorde jeg overdrevet brug af alle de NZ-fraser, og havde endda en smule svært ved at lægge accenten fra mig da jeg kom hjem. Det er noget med stemte t'er og i'er i stedet for e'er.. Men det gør virkelig en stor forskel hvis man taler samme sprog :) Jeg havde endda et rigtig dejligt lille øjeblik med de - ellers normalt ret vilde - drenge der gav mig en massage med små gummisommerfugle, og vi legede i sandkassen og jeg var en farlig tiger lidt. Ellers er der ikke det store at berette, der var nogle der tissede på legepladsen, der blev plantet solsikkeblomster og en af drengene levede sig så meget ind i vores sandkasse-spaghetti-ret at han faktisk kom til at putte en stor mundfuld sand i munden, men han var ikke sart.. Den ene dag var jeg også et par timer i vuggestuen, og det er jo lidt kedeligt. Den ene fik et kæmpe kick ud af at tage sin sko af og gemme den hele tiden og han var god til det! Det endte med at blive lidt irriterende, men de voksne var lidt federe derinde det var mere alla sidde-ned-og-lege-imens-man-socialiserer-med-pædagogerne. Så det var hyggeligere, men også langsommere.
Onsdag
Ekstremt meget vuggestuearbejde disse dage, igår var jeg et andet sed hvor jeg har været før - med de sødeste pædagoger indtil videre, jeg endte med at føle mig ret hjemme der..og jeg har endda kun været der to gange. Ikke meget nyt at berette.. børnene kunne huske mig, og jeg kunne huske et par af dem, og det gør altså en stor forskel når man kan sige et par navne. Idag var jeg i min "sædvanlige" institution, i vuggestuen igen.. der var lidtd fesen stemning.. jeg må indrømme at crewet ikke er det fedeste der. Der er et par rigtig søde mennesker, men der er også 2-3 gyllespredere, på en særdeles uhjælpsom måde. De er garanteret bare trætte af folk so mig der ikke fatter hat af hvordan man er vuggestuemedhjælper. Alla "Her!" og så får man nogle bøger, "okay.. hva skal jeg så med dem?" Så jeg ligger dem på hylden, og får en "Det er meningen du skal læse for dem" .. Nå okay? Lige nu? De sidder jo og spiser? Ikke noget svar. Okay så går jeg da igang, hun går ellers rundt og snakker med børnene imens. Eller senere til maden hvor nogle af drengene havde byttet drikkeflaske (og det er åbenbart en frygtelig frygtelig ting) Så jeg byttede kopperne tilbage, og den sure matrone snerrede af mig og sagde at de allerede havde de rigtige kopper, og jeg prøvede at protestere, men der stod de rigtige navne på.. Så sagde jeg at de må have haft kopperne byttede om til at starte med, fordi den ene havde haft den gule hele tiden, altså og det er jo ligemeget og ret uinteressant, men hende der var bare sådan hele dagen og jeg kunne ikke lade være med at tænke hvor dejligt det var at jeg virkelig ikke havde brug for pengene og at det var min næstsidste dag på arbejde, for altiiiiiid! Muhahaha..
Men ungerne er jo søde.. selv om der ikke er særlig meget samtale i de helt små, det er mere "jeg-vil-ha" -hænder og nej/ja lyde. De helt små små som ikke kan sidde eller kravle eller noget, som, egentlig kun kan græde og sutte mælk er lidt mere belastende. De har stadigvæk ikke lært at i vuggestuen er der ingen mor og far, og de græd alle sammen imponerende meget hver gang de ikke blev båret. Puh, personligt sad jeg med en på skødet og rokkede en anden i en rokkestol i 30 min til jeg fik krampe, men så er det jo også meget hyggeligt når de falder i søvn på ens arm - og så efterlader en stor pøl af snot når man ligger dem i seng. Ej det skal ikke alt sammet lyde dårligt. Jeg var bare træt af det i går, jeg havde hovedpine og der var mange børn og de græd allesammen, og jeg synes at jeg hele tiden havde de der "Du gør lige rent i køkkenet så ikke?" (alle borde og stole skal vaskes af, tallerkener skal vaskes, gulvet skal fejes og der skal ligges savleklude til vask) og legepladsen skulle lige ordnes.. det kan man jo godt gøre med 3 børn derude. Pyt med at der skal en hjernekirug til at få alle rutjsebanerne og bordene til at passe inde i skuret på størrelse med et engangstoilet, det kan man sagtens mens man skal holde øje med at børnene ikke spiser sand og falder ned fra tingene. Da klokken så endelig blev kvart over 16 og jeg havde fri, var vi pludselig kun to pædagoger til 8 børn (det var den niceste pædagog dog) Så var jeg jo nødt til at sige... "øhh jeg havde faktisk fri nu..?" Nå og så ringede hun over og fik nogle til at komme, så jeg kunne få lov at gå. Puh. Ja.. det var en lidt lang dag. Jeg faldt også i søvn klokken 20:30 igår, uden aftensmad.. jeg var bare for træt, og det har jeg gjort de fleste dage i den her uge.
Vi har ellers rigtig nestet vores caravan. Da Roger og Manuel tog afsted i sidste uge, nuppede vi Tv'et fra Rogers værelse og satte det op herude, vi fandt også en DVDafspiller i stuen, og har rigtig hygget med film og guf i sengen siden da. Det var jo Wallys fødselsdag i lørdags. Jeg skulle jo finde ham en gave. Torsdag i sidste uge holdt drengene en lille farvelfest og de havde lavet Paella (spansk seafood-ret) og vi sad der og drak et par øl og spiste lidt (jeg gjorde mit for at spise udenom de små sprutter og muslingerne..yiiiird) Og besluttede mig for at hvis wally skulle have en gave så skulle det egentlig nok være idag, så jeg gik ud for at finde noget til ham. Jeg ledte efter en speciel butik som skulle ligge på en speciel gade, men jeg må indrømme at de der 2 øl var gået i blodet på mig (vi drikker jo aldrig for tiden) og i rimelig lang tid gik jeg bare i den ene retning.. Jeg vidste godt at jeg var på vej ud på eventyr, men jeg stoppede ikke af den grund, og pludselig var jeg bare vildt langt væk hjemmefra. Snizzle. Nu var jeg i et villakvarter, der var ingen mennesker og jeg vidste godt hvilken vej der var tilbage, men samtidig syntes jeg også at jeg snart skulle finde en gave, det var jo det jeg var kommet for. Inde i et supermarket spurgte jeg om vej og fik en god forklaring af skrankedamen. Det betød jo så også at jeg forlod min letgenkendelig hjemtur og tog nogle sidegader istedet. Det blev noget rod, og jeg spurgte om vej igen på en tankstation. Der mødte jeg en venlig dame som tilbød at jeg kunne køre med hende, hun skulle samme vej. Hun satte mig af ved et stort shoppingcenter, og dér fandt jeg endelig min butik! Puha, fedt. 1½ timer efter jeg forlod Paella-festen. Jeg gik ind, fandt den Mp3 afspiller jeg ville købe. Kiggede lidt rundt, fandt et kort, lagkagelys og balloner og skulle nu finde vej hjem igen. ØH. Jeg havde ikke længere overblik over hvordan jeg kunne komme tilbage til min egen vej, for nu havde vi jo kørt i bil lidt.. bumbum. Damen der gav mig et lift havde venligt forklaret mig den hurtigste vej tilbage til Gloucester st. (hvor vi bor), men der gik ikke længe før det ikke gav mening. Måske glemte jeg hvad hun sagde, eller også tog hun fejl, ihvertfald kunne jeg ikke bruge det til noget. Solen begyndte at gå ned, og nu var det egentlig også ved at blive koldt. Og så faldt jeg over et busstoppested, aHA! Det skulle blive svaret, og dér kom bussen. Nemt nemt nemt. Men han kørte ikke til centrum, så skulle jeg over på den anden side af vejen. Nånå ikke dårligt, jeg kunne overhovedet ikke forstå tiderne på skiltet. De passede slet ikke! Men der var sådan en automatisk "tryk her og du vil vide hvor mange minutter der er til bussen kommer" Fedt, så det gjorde jeg. 20 minutter.. Okay.. Så jeg satte mig til at vente, og morede mig over den nye teknik, 18min, 14 min, 10min.. Det begyndte at blive rigtig koldt. 6 min, 2 min. Yes. Stillede mig klar ved vejen, dér kom bussen, jeg havde pengene i hånden, og så kørte den bare LIGE FORBI mig. Nej nej nej! Skalk mand! Hallo? Nå jeg trykkede på dimsen igen, nu sagde den "Se busskiltet for tider".. ihh men det dumme skilt giver jo slet ikke mening altså! Nå, hva gør jeg så. Der hang et kort på busstoppestedet, med bussens rute på. Så jeg gik i gang med at memorisere vejene. "Howard street, Selwyn street, Grove avenue.. Howard, Selwyn, Grove.. Howard, Selwyn, Grove" Og så gik jeg igang med at vade busruten. Jeg mødte jo en del busstoppesteder undervejs så jeg kunne opdatere min hukommelse, men stadig ingen bus. Solen var nu officielt gået ned, og det var ikke mørkt endnu, men blæsekoldt og jeg syntes ikke rigtig det var sjovt mere. Ved et busstoppested sad der et par unge teenagere, de skulle tilsyneladende ind til byen.. "hmhm tænkte jeg, jeg tror jeg skal med dem." Så jeg satte mig ned og lod som om jeg vidste hvad jeg lavede. De var tydeligvis på en første date eller noget, hun grinede overdrevet meget af alt hvad han sagde, og han spillede sej. Det var ret sjovt at lytte med. Men der blev nævnt et par gader som jeg kendte. Så jeg blev siddende. Så kom bussen, og denne gang blev jeg ikke ignoreret. Resten af turen gik nemt. Nå klokken 20:30 kom jeg endelig tilbage. Brrr det var koldt. Jeg gik igang med at lave kort og lægge musik ind på Mp3'eren, så den var klar. Wally var ude og rydde op på en byggeplads (noget éndagsarbejde, han havde fået gennem et arbejdsbureau) Så det var min chance for at lave noget uden han vidste det.
Næste dag da Roger og Manuel tog afsted, og alle var derude for at vinke farvel, skulle Wally heldigvis lige på toilettet. Yes. Så fik jeg alle til at synge fødselsdagssang på hans Mp3'er, og sige en lille hilsen, så det kunne han også få med.
Fredag aften klokken 0:40 var vi jo vågne, og så var det jo teknisk set hans fødselsdag. :) Så skulle han jo have en lille fødselsdagssang, og jeg gik ind i huset for at puste alle ballonerne op, og putte det ind under min tøj. "Jeg skal tisse" og så kom jeg tilbage med 10 balloner. Wuhu. Nå, nu da det var hans fødsesdag allerede ville han jo også gerne ha sin gave. Så det fik han, og kort og det hele så han var glad. Næste dag tog vi ud for at spille minigolf, bare for at det skulle være noget lidt særligt. Det var okay, vi tog Alba og Richard med fra vores 
hus, og på vej hjem lejede vi film. Om aftenen hjalp Alba mig med at bage lagkage. Jeg havde købt ind, friske jordbær, fløde(skum), lagkagebunde kan man ikke få så jeg havde købt en sponge-cake, og skåret den ud, frosne bær, krymmel og glasur. Så det hele var der. Jeg havde ikke lige prøvet at lave en kage selv før, men det blev ret godt må jeg indrømme. Jeg havde jo købt lys. Sjovt nok er der 24 lys i hver pakke.. Så jeg var jo nødt til at købe 2.. haha så nu har vi 23 lys i skuffen. Men kagen blev fin og som barn af Mtv generation må jeg indrømme at det tog lidt tid at skulle håndpiske flødeskummet.. man er vel vant til en tand mere elektronik nu til dags. Han blev glad og kagen blev god, og jeg tænkte 
lidt på moster Edel som elsker kage og mormor, som underligt nok ikke skulle have et stykke med hjem. Det plejer hun jo?! :) Nu er det torsdag og jeg har besluttet mig for ikke at tage på arbejde i morgen alligevel. Hvorfor? Når nu jeg hellere vil lege med Wally og ikke skal bruge pengene!? Måske er Roger og Manuel i Kaikoura i morgen, og vi kører måske op og mødes med dem i weekenden, det er jo nok vores sidste weekend med Indiana. På søndag skal vi mødes med Maurizio og sige farvel, han tager afsted i næste uge, og en af Wallys venner fra Gib kommer til Christchurch mandag og hende skal vi sikkert også lege lidt med. Ellers er der masser ting at gøre i næste uge, jeg skal ordne nogle ting med banken. Sørge for at jeg har fået alt min løn, og så skal vi lave lidt ruteplanlægning for det store roadtrip som starter om 8 dage idag.
