Ohhoej hrr laerer eller hvad man nu kalder det.
Agnes Agnes Agnes.. saa her er vi endnu. Man troede at vi skulle afsted til en bananfarm oppe nordpaa, imorgen. Men vores kontaktperson Rick sagde at arbejdet var doedt deroppe, og at det formodentligt ikke ville blive til meget arbejde som det var. Nu havde jeg jo vaeret en god kone og vasket toej, endda vasket hans uldne sokker i haanden.. man ved aldrig med den slags Nepalstrik og det vidste sig da ogsaa at smitte af med en farve der virkede mere sort end bare sort. Men afsted kom vi altsaa ikke imorgen, saa vi blir et par dage mere.. og tar et stop i Rockhampton der skulle vaere godt for arbejde ogsaa, og vi tjekker arbejdsstatus ud der. Rygtet (og mor) siger at jeg har ca 4000kr tilbage paa le konto og det kommer man altsaa ikke helt til Ayers rock for. Saa det er jo noedvendigt med de bananer der, eller maaske minearbejde i Rocky. Alting er en oplevelse og det er jo altsammen ment to be, men det slog mig en smule ud i dag maa jeg indroemme og der skulle lidt mere end en kildetur til at faa mig ovenpaa. Wallace har startet en kampagne han kalder "fart for tears" - det hjalp en smule.. selvom alle problemer ikke kan kureres med falske prutter og baby-fuglelyde. Jeg er maaske en smule aeggeloesende nu jeg taeller dagene, men man kan altsaa ikke bare hive en ekstra uge ud af tidsplanen.. det ikke fordi der er saa utrolig meget tid skulle jeg hilse fra den 16. oktober og sige. Men alt trae flyder jo ovenpaa som man siger og nu er jeg paa min tredie kop kaffe i godt selskab.
Ellers i dejlige agnes waters (som jeg jo ikke havde lyst til at forlade imorgen alligevel) har jeg vaeret paa en Kajak tur med en 18aarig Sweizerost ved navn Vivian (en dreng.. selvom det er et herre tante-agtigt navn) og det vidste sig at vaere rigtig sjovt. Vi havde en flok vilde delfiner med os, de svoemmede faktisk under vores dobbelkajak og senere saa vi en ganske ivrig delfin hoppe gentagende gange hen over vandoverfladen i horisonten. Smukt og ikke engang saerlig langt vaek.. det var fedt. Selve kajakhalloejet var underholdende i sig selv. Vivian padlede helt vildt og det var ikke en elegant pil der floej gennem luften. Jeg tror aldrig han fandt ud af at jeg fnisede hele turen paa grund af hans vilde armbevaegelser, jeg kunne jo slet ikke foelge med. Saa var der jo de gange jeg faldt i vandet og naar man ikke kan bunde er der kun ens egen styrke til hjaelp med at komme tilbage paa foerersaedet.. lad os bare sige at det ikke virker at kramme baaden som en koala og saa lade det vaere ved det. Vivian hoppede til sidst af og trak baaden ind paa lavere vand.
Der var chopperturen ogsaa.. den har vidst ikke helt faaet den opmaerksomhed som den fortjener. Man fik en lille chopper/scooter, en hjelm med ild moenster og en skotsksternet jakke som ville passe Onkel O og saa afsted paa de smaa veje og see udsigten paa 1770, med stop ved stranden til aere for solnedgangen og en gang kartoffelbaade med cremefraice. Paa vej tilbage blev min hjelmstrop ved med at gaa op, og jeg var noedt til at holde ind til siden for at ordne det. I forbindelse med det blev jeg overhalet af resten af gruppen, men taenkte "Ahh der er jo en bagtrop.. han ville aldrig overhale alle og efterlade nogle tilbage." Men saa kom jeg i tanke om at det var hans sidste dag og han blev ved med -meget overbevisende- at sige "Im gonna ride that thing like I stole it!!!!! MUHAHAHA" og saa gik jeg lidt i panik og speedede op til de 80km/t+ for ikke at fare vild. Og i et par minutter var det faktisk en rigtig spaendende tur, i skumringen paa jagt efter den sidste scooters roede baglygte. Det vidste sig saa at bagtroppen var endnu laengere tilbage og at der ikke var grund til at frygte for min sikkerhed. Spaendende Spaendende. Isaer naar man ikke har koerekort og aldrig har koert noget saa hurtigt EVER. Hihihi.. man skulle jo ha koerekort men ingen ville se bevis.
Hver aften er der baal og marshmellows og wally og jeg har vaeret heldige at vaere i naerheden af manegeren hver gang han skulle leje nye film.. Saa det har vaeret op til os hvilke film der har vaeret siden vi kom, og nu vi er ved manegeren 40+aarige Tony der plejede at vaere DJ og rejse verden rundt og han har mangen en historie at fortaelle, de sene aftner naar hostellet er lukket og VIPsne blir lukket ind paa hans vaerelse til te og kager og film.
Igaar gik mig og wally en maaneskinstur ned til stranden, det var overskyet saa der var kun sporadiske stjerner. Men det var rigtig flot, der var maanelys paa skyerne og paa vandet og boelgerne. Wowow.. romantisk hva. Paa vejen moedte vi to tilfaeldige hunde der fulgte os hele vejen. En lille hvid taeppetisseragtig og en stor brun med lidt Dingo over sig. Venner i natten.. herre boernehistorieagtigt. Men de fulgte med os hele vejen og da vi naaede stranden og fandt et sted og sidde hang de bare ud omkring os. De var ikke helt tilfredse med at vi ikke ville vidre, men saa laenge vi kastede rundt med en kokosnoed var de glade. De naaede at blive helt cuddleagtige paa vores rede men saa var der pludselig fare paa vej. Saa saa man lige to loyale vagthunde loebe hen til de stakkels strandtursgaaende smaafulde mennesker der var paa vej ind paa vores territorium. Men de blev hurtigt venner og satte sig ned med deres glas og saa fik vi lige en chitchat om en masse uvaesentligt stof. Det blev sent saa vi gik tilbageaf og hundene fulgte os hele vejen ind paa hostellet og til sidst sad vi foran doeren til vores dorm og turde ikke gaa ind fordi de skabte sig bare vi gik ud og tissede. Jeg sad og faldt i soevn mens wally roeg en smoeg mere og fandt det hele ganske underholdende, til sidst lykkedes det os at snige ind og hundenes eneste svar var de klassiske hundeoejne der stak lidt.. men heldigvis ikke larmede. I morges var de vaek med Tina siger at der var en hund tidligere i dag hun ikke har set foer.. som hang ud og foelte sig hjemme. Saaa.. det var en masse bogstaver paa en lille ting. Men de var saa soede de hunde.
Men jeg vil smutte... som saedvanlig er der koe til computerne, men vi har smigret os ind hos manegeren som lades som om vi arbejder her.. saa i det mindste er internet gratis.. :)
Haaber alt er godt derhjemme og at i morer jer.
Glaeder mig til vi ses. KNUS
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar